En enestående oplevelse for livet
"Hvad gør jeg så nu?” spurgte jeg mit spejlbillede, da jeg stod to måneder inde i mit første sabbatår. Jeg var begravet i meningsløse jobs, det danske vejr begyndte at blive koldere, og det var som om, jeg mistede overblikket over, hvad meningen med sabbatåret egentlig var. Jeg havde tusind ideer til rejser, jeg ville opleve, men det at sætte sig ned og vælge én føltes uoverskueligt - umuligt. Min veninde og jeg havde overvejet destinationer på samtlige kontinenter, højskolerejse, solotur, frivilligt arbejde eller blot en ferie. Det var først, da vi satte os ned med Kilroy og fik talt om, hvad vi virkelig drømte om, at brikkerne begyndte at samle sig til det færdige puslespil, der hed “mit sabbatår”.

En spændende rejse fuld af nye eventyr
Det endte med at blive omkring 2,5 måneders uforglemmelige oplevelser og selvudvikling op ad Australiens østkyst, og videre rundt på Bali og øerne omkring. Alt på min rejse har været med til at skabe turen. Lige fra de knap så flotte hostels og lange busture med dårlig søvn, til alle de ubeskrivelige strande, naturområder og byer vi har besøgt. Det i sig selv har været en kæmpe oplevelse, og her har jeg slet ikke nævnt, de mennesker vi har mødt. Min veninde og jeg valgte at rejse afsted alene, bare os to, men jeg har aldrig følt mig mere som en del af et stort fællesskab, end jeg gjorde på den her tur. Jeg har mødt venner for livet, som jeg allerede har mødtes med flere gange siden hen. Med Kilroy fik vi mikset den perfekte cocktail til vores smag, som både indebar pulserende byer, natteliv, shopping og højt gear, men også en masse tid offline under primitive forhold, blandt omgivelser man ellers kun tør drømme om. Sportslige aktiviteter som dykkercertifikat, vandreture, surfcamp og yoga, men også spaoplevelser, massage, wellness og komplet afslapning.


Hjælp! Vi er i Australien
Efter en lang rejse lander vi endelig i Melbourne. Det er sent om aftenen, omkring midnat. Jeg har jetlag, jeg trænger til et bad, jeg har ikke noget internet, og det er bare for sent at begynde at bøvle med et simkort. Nu skulle det blive godt, at komme op og ligge i en seng med min veninde, evaluere dagen og slappe af… Selvfølgelig var der ikke pladser til, at vi kunne komme på samme værelse. Der lå vi hver for sig i en køjeseng med tre andre fremmede i værelset, som allerede sov. Intet internet, ingen at snakke med - helt alene. Jeg husker så tydeligt denne nat og hvor overvældende det var. Når jeg nu sidder og tænker tilbage på den oplevelse, kan jeg virkelig se, hvor meget jeg har udviklet mig siden.
Der kom jo masser af sådanne oplevelser på rejsen, hvor tingene ikke gik helt som planlagt. Vi lærte bare, at alt nok skal løse sig ligegyldigt hvad, og det er en kæmpe ro at have med sig. Jeg tror, at vi skrev til vores kontaktperson i Kilroy 5-6 gange den første uge omkring spørgsmål til simkort, hvordan man bedst muligt kom rundt i Melbourne, hvordan Greyhound bussen egentlig virkede osv. Det ville være forståeligt, hvis hun var lidt træt af os, men vi havde bare oplevelsen af at have den mest tålmodige og hjælpsomme person, man altid kunne kontakte, hvis der var noget. Vi var helt grønne på alt i starten, men der gik ikke længe før vi vænnede os til det uvante. Hver gang vi rejste til en ny by, var der en ny infrastruktur man skulle lære at kende, et nyt hostel med nye måder at gøre tingene på osv. og det blev bare hverdag for mig til sidst. Jeg er dog så taknemmelig for, at vi havde Kilroy til at hjælpe os i gang de første par uger.

18 meter under overfladen - Great Barrier Reef
Ud af alle de vilde oplevelser vi har fået, var der en ting, som var helt enestående for mig - at tage dykkercertifikat. Vi havde gennem Kilroy booket en pakke med Pro Dive i Cairns, hvor vi de første to dage havde teori og pool træning. Her fik vi allerede et virkelig godt bånd med det hold, vi skulle ud og dykke med. Pro Dive sørgede for at der blev lavet fællesaktiviteter til frokosterne, og lærerne var også enormt søde. Det, at vi alle skulle lære noget nyt og lidt grænseoverskridende sammen, tror jeg virkelig, var med til at skabe et stærkt fællesskab. Jeg husker tydeligt, første gang jeg skulle prøve at dykke med alt udstyret i poolen, jeg tænkte “det her kommer ikke til at ske”. Det var virkelig angstprovokerende og klaustrofobisk for mig. Få dage efter dykkede jeg rundt ved det smukkeste koralrev på 18 meters dybde, og kunne slet ikke få nok. Det er helt sikkert takket være de dygtige og tålmodige instruktører, og det støttende hold, der var med.
"Man ved det findes, men alligevel føles det som om, man er den første i verden, der opdager det. "
Efter teoridelen var klaret, var det tid til at komme ud og prøve det hele i praksis. Vi sejlede ud på det famøse Great Barrier Reef, og her begyndte eventyret virkelig. Det er svært at sætte ord på, hvordan det føles at dykke ved et så stort og smukt rev. Man har set det på film og billeder tusind gange. Man har hørt fortællinger om hvor fantastisk det er. Man ved det findes, men alligevel føles det som om, man er den første i verden, der opdager det. Jeg følte, at der var et helt nyt univers, der åbnede sig for mig, og jeg er ikke den samme, siden jeg har set det. Vi havde tre dyk om dagen i tre dage ude på båden, og fik både dykket om natten og i dagslys. Selvom koralrevet er truet pga. klimaforandringerne, dykkede vi blandt de smukkeste koraller og fiskearter. Vi dykkede med hajer, enorme fisk, og mødte bl.a. kæmpe-havskilpadden Brian, som er på størrelse med tre voksne mænd. På båden blev vi forplejet med lækker mad og drikkevarer hele tiden. Der blev spillet spil, og virkelig knyttet bånd med alle på båden. Det var en af de ture, hvor jeg oplevede, at man kom tættest på hinanden, igen fordi vi alle var ude af vores komfortzone. Dagene efter forløbet var slut, var der mange, der mødtes, og lavede aktiviteter sammen i Cairns. Det var det hele værd, og helt sikkert en oplevelse man ikke må misse, hvis du spørger mig.

Det du får, der ikke kan købes for penge
En af de allervigtigste ting for mig ved denne rejse var, at jeg ville få mulighed for at lære en masse vidt forskellige typer mennesker at kende. Jeg gjorde mig, som før nævnt, mange overvejelser om, hvorvidt jeg skulle rejse med en højskole, eller kun med min veninde. At rejse med en højskole, føltes i starten som det trygge valg, men for mig viste det sig, at være det helt rigtige valg at tage afsted på egen hånd. For det første lærte jeg ufatteligt meget om mig selv og mine egne evner, ved at klare tingene selv uden en erfaren guide til at følge mig rundt. For det andet mødte jeg simpelthen så mange mennesker, jeg ellers aldrig havde mødt, ved at rejse på denne måde. Når man rejser op af Australiens østkyst og rundt på Bali, er der et helt tydeligt backpacker miljø. Folk er meget interesserede i at hjælpe hinanden og lære nye mennesker at kende. Mange rejser alene, eller to og to som jeg gjorde, så miljøet bliver utroligt åbent. Jeg har fået en håndfuld virkelig søde venner i Danmark, men også mange jeg stadig holder kontakt med fra bl.a. Frankrig, Norge, Canada, Australien, England, Holland, Spanien, Tyskland - hele verden.
Der var særligt et venskab, som skilte sig meget ud fra de andre, jeg har lyst til at dele med jer her. Vi var i den by, der muligvis blev min yndlings i Australien - Byron Bay. Der var en særlig helligdag for Australierne, så mange havde forlænget weekend, og det kunne mærkes på hostel priserne! Vi havde virkelig et ønske, om at blive weekenden over, men vidste ikke, om det ville gå op med vores budget. Så kom vi i tanke om Fran og Geoff. Et fantastisk, ældre ægtepar som vi tidligere var faldet i snak med, fordi Google Maps havde dirigeret os ind i deres baghave ved en fejl. De sad altid og snakkede ude på deres terrasse ud til vejen, så vi besluttede os for at vi ikke havde noget at miste. Vi gik hen og spurgte dem, om de havde noget i huset der skulle ordnes, eller græs der skulle slås, og om vi så til gengæld måtte overnatte på gulvet eller en sofa et par nætter. De havde ikke nogen opgaver til os i huset, men de havde til gengæld en stue med en kæmpe madras, vi måtte sove på weekenden over. Vi var overvældet af taknemmelighed. Vi insisterede på at lave mad til dem, og sad ellers og drak vin med dem på terrassen, og hørte alt om deres liv. Til sidst kørte de os til bussen, hvor vi skulle køre videre til Gold Coast. Det var et kæmpe højdepunkt på vores rejse, som vi kun har fået med, fordi vi rejste alene, og klarede det på egen hånd.
Vi skriver stadig med dem i dag, og de har en åben invitation til at komme og bo hos os i Danmark, hvilket de regner med at gøre en dag. Til dagligt arbejder de med at udleje Harley Davidson motorcykler, og lave guidede ture rundt i Byron Bay. Så hvis man gerne vil se Byron Bay på ryggen af en Harley, og med en fantastisk lokal guide, så tag en smut forbi Byron Bay Motorcycle Tours.

The best of both worlds - Australien og Bali
Min rejse startede i Australien og sluttede i Bali, hvilket er to meget kontrastfulde destinationer. Det er altid svært for mig at svare på, når folk spørger, hvilken destination der var min yndlings. Australien er et dyrt land at leve i, hvilket gør, at man virkelig får prøvet “backpacker livet”, som man forestiller sig, at det er. Man laver mad på hostels, og forsøger generelt at købe økonomisk ind med langtidsholdbare og mættende ting. Man sover typisk på dorm rooms med 4-10 andre fremmede, i en simpel køjeseng. Transporten gennem landet foregår i den famøse Greyhound bus, og det handler generelt meget om, at leve alternativt, så man har råd til at opleve det hele. Det har helt sikkert en kæmpe charme, og er et element, jeg ikke ville have været foruden.
Da vi ankom til Bali, var det helt overvældende, hvad man kunne få for pengene. Kæmpe, luksuriøse, private værelser kostede nogle gange det halve af en køjeseng i Australien. Alle måltider på dagen blev spist på cafeer og restauranter, simpelthen fordi det faktisk var billigere end at handle i supermarkedet. De lave priser på alt man kunne drømme om, gjorde, at vi næsten brugte flere penge på Bali end i Australien. Her fik vi så også ugentlige massager, købte adgang til lækre fitnesscentre, shoppede lidt amok på de overdådige markeder, og boede som konger. Jeg er rigtig glad for, at vi gjorde det i den rækkefølge, for jeg tror omvendt, at det havde været mere hårdt at gå fra den slags luksus til en langt mere primitiv livsstil i Australien. For mig var begge oplevelser vilde og uforglemmelige på hver sin måde.
Jeg står nu i mit 2. sabbatår. Hende jeg ser i spejlet i dag, er lidt anderledes end hende, der stod der for et lille år siden. Hun kender sig selv, hendes grænser og styrker meget bedre. At rejse rundt og opleve verden, føltes før som et utroligt uoverskueligt projekt. Nu er spørgsmålet ikke længere “hvad gør jeg nu”, men mere “hvad vil jeg nu”. Rejsen har givet en indsigt i egne evner, samt en viden om, hvordan jeg gør næste gang, og pludselig føles verden ikke så uoverskuelig alligevel. En stor del af den ro, vil jeg takke Kilroy for, og jeg vil klart anbefale dem til alle førstegangsrejsende som mig, der er klar på en oplevelse for livet.

Vil du følge i Lineas fodspor?
Vi kan hjælpe dig. Uanset om du vil prøve nogle af de aktiviteter, som er highlighted her eller hvis du vil have skræddersyet din egen drømmerejse, vores rejseeksperter ved alt om Australien og Bali. Del dine drømme med os, vi står klar til at rykke på dem!
Skriv til os