{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


10 grunde til at Balkan bør være din næste rejsedestination

Bosnia And Herzegovina Višegrad Bridgein Stone Cover

Balkanregionen har meget at byde på, men det er stadig en lidt overset perle. Men for os gør det kun, at vi får endnu mere lyst til at rejse herhen! Balkan kan føles en del mere uberørt og uudforsket sammenlignet med nogle af Europas andre hoveddestinationer. I Balkanlandene får du masser af uberørt natur, historiske steder og sjove aktiviteter. I denne blog får du vores top 10 grunde til, hvorfor du bør besøge Balkan på din næste rejse!

Shkodra Valbona Mountains National Park
Tripmates 23 til 31- Trekking i Balkan landene
Vil du udforske Balkan? Vi har lige det, du leder efter! Snør vandrestøvlerne og gør dig klar til at erobre Peaks of the Balkans, et kæmpe highlight for alle der elsker at trekke! Denne blog giver dig en lille smagsprøve på, hvad du kan forvente i Balkanregionen, og hvis lyder som noget for dig, har vi den perfekte rejse til dig! Fyldt med fantastisk natur, smukke udsigter og indbklik i den lokale livsstil. Balkan når det er bedst! Undervejs kommer du forbi Albanien, Kosovo og Montenegro, du trekker gennem landskaber, hvor ørne svæver over dit hoved, og de brusende floder skærer sig vej gennem de smukke bjerge. Gør dig klar til dit livs fedste trekkingtur med vores Tripmates hike og udforsk Balkan tur!
Hike og udforsk Balkan

1. Det er tæt på

Balkan er ikke for langt væk for os europæere. Faktisk kan du om sommeren tage et 9-timers nattog fra München til Zagreb - så kan du være undervejs mens du sover, og vågne op og spise morgenmad i Kroatien. Du kan nemt komme til München fra de fleste steder i Europa, da byen er et knudepunkt for mange tognetværk.

Hvis du foretrækker at flyve eller ikke har lyst til at bruge din ferie på at sidde i tog, er der heldigvis mange andre gode muligheder. Du kan komme til de fleste steder i Balkanregionen inden for et par timer fra stort set hele Europa. Du kan f.eks. tage et direkte fly til Beograd fra Stockholm, Oslo, København, Amsterdam, London og Bruxelles, for bare at nævne et par stykker.

2. Off the beaten track

Så tæt på, men alligevel så langt væk (fra turisterne). Bare et par timers flyvning og så er du hurtigt væk fra menneskemængderne. Balkan er lige så rig på historie og kultur som resten af Europa, men influencerne på Instagram og TikTok har ikke helt fået øjnene op for det endnu, så du undgår de store folkemængder og lange køer - medmindre du vælger meget specifikke steder, der er blevet populære i løbet af de seneste år.

Et eksempel er Dubrovnik i Kroatien, som blev berømt efter at have været med i Game of Thrones og vundet en Wanderlust Travel Award. Dette har tiltrukket mange rejsende, og af gode grunde- det er et smukt utrolig smukt sted, med sine borgmure og udsigt over Adriaterhavet. Dubrovnik er helt sikkert også et besøg værd, men hvis du gerne vil undgå de mange turister, er der heldigvis mange andre steder du kan tage til. Balkan tilbyder meget varieret landskab, her kan du både brug tid på de smukke strande, i bjergene og de mange skønne byer.

Shkodra Valbona The Green Pyramid River Bend

3. Lande rige på historie

Balkan har en lang og rig historie med gamle bygninger og ruiner, der går titusinder af år tilbage. Området har bl.a. været underlagt det græske og romerske imperier, hvilket gør at regionen er fyldt med unikke kulturarvssites. Udforsk de gamle byer og besøg ruiner, der går længere tilbage end din families stamtræ.

  

4. Naturen og landskabet er simpelthen fantastisk

Der er noget for enhver smag i Balkan. Selv hvis historiske steder ikke er din ting, kan du trekke i bjergene og fordybe dig i den rå og uberørte natur. Det hele er ikke bare bjerge - her er også masser af vandfald, søer, floder, kløfter, huler, strande, skove osv.

Du kan tage på ugeslange trekkingture, mens du udforsker det fantastiske landskab om dagen og tilbringer nætterne i autentiske bjerghytter. Vi anbefaler virkelig at opleve Balkans bjerge, og det er grunden til, at vi har sammensat vores Tripmates 23-31 - Hike og udforsk Balkan turen. Hvis du er erfaren trekker, kan du gøre det på egen hånd, men hvis du ikke gider besværet med planlægningen, eller gerne vil møde ligesindede unge rejsende på din rejse, er dette et perfekt alternativ til at rejse solo.

 

Bosnia And Herzegovina Mostar River Bridge

5. Dit næste adrenalinkick

Med alt den fantastiske natur, er Balkan et oplagt sted at få dig nogle vilde naturoplevelser. Du kan kaste dig ud i alt lige fra flodrafting i Albanien til bungyjumping i de dybe kløfter i Montenegro. Prøv paragliding eller ziplining i Serbien eller Via Ferrata klatring i Bosnien. Bestig Mt. Bobotuk eller tag på kajaksejlads på Durmitor-søen. Uanset hvilket adrenalinkick du leder efter, har Balkan hvad du leder efter.

 

6. Meget for pengene

Sammenlignet med Vesteuropa får du meget mere for pengene i Balkan. De billigste steder du kan besøge er Nordmakedonien, Serbien og Albanien, og selvom Kroatien, Montenegro og Grækenland er mere populære og derfor dyrere, er de stadig billige i forhold til resten af Europa.

Hvis du rejser på budget, kan du gå efter de billige alternativer, f.eks. at bo på hostels eller vandrehjem og overnatte på sovesale (du kan finde steder, hvor en overnatning kun koster €8) og bruge lokale busser til transport. Hvis du foretrækker lidt mere komfort og privatliv, kan du få private værelser helt ned til €20 per nat pr. person.

Du oplever måske, at du bruger det meste af dit budget på oplevelser fremfor shopping og logitisk - og det er præcis en af grundene til, at vi elsker Balkan!

Montenegro Zipline Through Canyon Tara River

7. Mad til den sultne rejsende

Som vores lokale samarbejdspartner på Balkan ville sige: "Ingen vil gå sultne fra disse lande". Portionerne er generøse, og råvarerne er ofte lokale. Det betyder osten du spiser, kommer fra dyrene, du passerer, når du trekker bjergene, urter fra bjerghytternes haver, grøntsager dyrket og høstet af de lokale, honning fra bistaderne på markerne osv. Det er det helt perfekte sted at rejse hen, hvis du gerne vil opleve de små lokale og bæredygtige samfund.

Du kan også støde på kulinariske oplevelser, som udfordrer dine smagslåg, men det er alt sammen en del af eventyret. For det meste får du serveret frisk og lækker mad.

  

8. Nattelivet (læs: billig alkohol og fest med de lokale)

Er du mere interesseret i drinks end mad? Intet problem! Her er drikkevarerne ikke kun billige - de er også stærke. Derudover elsker de unge på Balkan at feste og møde andre mennesker på barer og klubber. Tag de samme forholdsregler, som du ville derhjemme (drik ikke for meget, lad ikke din drink stå uden opsyn, gå ikke hjem alene beruset sent om natten, sørg for at drikke vand osv.).

Du finder nok ikke det bedste natteliv, hvis du kun rejser i bjergene, men hvis du tager dig tid til at besøge steder som Belgrad i Serbien, Sarajevo i Bosnien eller Skopje i Nordmakedonien, er du næsten garanteret en god aften.

Belgrade Cobbled Street Nighttime

9. Sikkert at rejse - også for kvindelige solorejsende

Selvom du altid bør passe på dig selv (også derhjemme), er Balkan helt sikkert og trygt at rejse i - også for kvindelige solorejsende. Kriminalitet mod turister, chikane på gaden og anden uønsket opmærksomhed er en sjældenhed.

Tag dine sædvanlige forholdsregler, når du rejser, og undgå at vise værdigenstande frem eller efterlade din computer uden opsyn på en travl gadecafé. Husk din sunde fornuft og følg din mavefornemmelse.

  

10. De venlige lokale er prikken over i'et

Generelt er folk super venlige og villige til at hjælpe. På Balkan er de lokale også meget stolte, så sørg for at imødekomme dem på et respektfuld og venlig måde.

Afhængigt af hvor du kommer fra, er det lokale tempo måske ikke helt, som du er vant til. Vores bedste råd: prøv nyde det! Du kan lære meget af at give slip på kontrollen og omfavne den afslappede tilgang.

Selvom engelsk hverken er første- eller andetsprog for de fleste lokale på Balkan, vil folk stadig være ivrige for at tale med dig. Dette er en del af eventyret, og hvis du er klar på at møde folk med et åbent sind og hjerte, kan du stadig kommunikere ved hjælp af gestusser og kropssprog. Lær eventuelt et par enkle fraser inden du tager afsted eller som det første, når du ankommer til et nyt sted.

Bosnia And Herzegovina Girls At Kravica Waterfall Studenci Ljubuški Cover

Klar til at udforske Balkan?

Nu er det tid til at afsted og have det sjovt! Uanset om du drømmer om at komme tæt på naturen, kaste dig ud i sjove aktiviteter, udforske de gamle byer eller dykke ned i den lokale mad- og drikkekultur, er der noget for enhver på Balkan. Vil du have det bedste af det hele? Måske du skulle overveje vores Tripmates - Hike og udforsk Balkan tur. Denne rejse tager dig gennem fire af Balkans lande på to uger. Kom til Beograd inden turens start og forlæng dit ophold i Dubrovnik for at få det meste ud af din rejse.

Tjek Tripmates - Hike & Udforsk Balkan

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.