Rejsehacks til at gøre din jordomrejse billigere, bedre og mere gnidningsfri!
Planlægger du en jordomrejse? Det er en af de største, mest modige og givende oplevelser, du nogensinde vil kaste dig ud i – men det kræver også en del planlægning. De mange beslutninger – hvor du skal tage hen, hvor meget du skal budgetterer, hvilke flybilletter du skal booke, og hvad du skal pakke, kan hurtigt føles overvældende. Men bare rolig, du behøver ikke at finde ud af det hele selv. Med et par smate tips kan du rejse længere, stresse mindre og få mest muligt ud af hvert stop på din rute. Disse tips kan hjælpe dig med at spare penge, undgå unødvendig stress og fylde dit eventyr med uforglemmelige oplevelser.

1. Overvej hvorfor du vil på en jordomrejse
Før du kaster dig ud i planlægningen af din jordomrejse, så tag et øjeblik til at reflektere over, hvorfor du vil på dette store eventyr. Er det spændingen ved at opleve nye kulturer, komme ud af hamsterhjulet, eller måske personlig udvikling? Når du ved, hvad din motivation for at rejse jorden rundt er, bliver det hurtigt meget nemmere for dig at klargøre hvad du gerne vil opleve og hvor du gerne vil hen.
2. Lav en bucket list til din verdensrejse
En bucket list til din jordomrejse er en slags køreplan for hvad du skal opleve. Start med at skrive alle de steder ned, du altid har drømt om at besøge – uanset om det er at dykke blandt farverige koralrev ved Great Barrier Reef eller trekke hele vejen langs Inkastien til de ældgamle ruiner i Machu Picchu. Overvej de kulturer du vil dykke ned i, de eksotiske retter, du skal smage, og de fantastiske landskaber, du vil udforske.
3. Udvælg dine vigtigste must see's
Når du har din liste, er det tid til at prioritere. Identificer dine must see destinationer – de steder og oplevelser, du simpelthen ikke kan undvære, og udvælg 2-3 absolutte højdepunkter. Disse vil danne grundlaget for din rute. Måske er det at opleve solopgangen over Taj Mahal, trekke i bjergene i Thailand eller prøve dine kulinariske færdigheder af i Mexico. Med en god prioriteringsliste er du sikker på, at du ikke går glip af dine største rejsedrømme.

4. Flyv til store knudepunkter med en RTW-billet
Store lufthavnshubs betyder bedre forbindelser og billigere flybilletter. Gå efter: Bangkok (BKK) for Sydøstasien, Singapore (SIN) for Asien og Stillehavsområdet, Los Angeles (LAX) for Amerika, Nairobi (NBO) for Afrika og Bogotá (BOG) for Sydamerika. Bonus: I disse hubs finder du ofte lavprisflyselskaber, der gør det nemt at planlægge en rejseplan, der spænder over hele verden.
Vi kan hjælpe dig med at finde de bedste enkeltbilletter eller en Round-the-World-billet (tilgængelig inden for udvalgte flyselskabsalliancer), afhængigt af hvad der passer bedst til din rejse. Vores rejserådgivere finder de bedste fly og priser til dig!
5. Udnyt den lange mellemlanding
Lange mellemlandinger = gratis mini-eventyr! Nogle flyselskaber tilbyder endda fantastiske stopover-programmer. For eksempel:
- Qatar Airways: Tag på sightseeing i Doha til en lav pris og få rabat på hotelovernatninger.
- Ethiopian Airlines: Udforsk Addis Ababa med en gratis hotelovernatning ved kvalificerende mellemlandinger (ingen flere nætter på en hård lufthavnsbænk!).
- Air China: Oplev Beijing med visumfri stopovers, og få en gratis hotelovernatning ved kvalificerende bookinger!
6. Hold et budget – eller fortryd det senere
Priserne på en jordomrejse varierer enormt, så sørg for at tage alle udgifter i betragtning – f.eks. 35 EUR/dag i Vietnam vs. 100+ EUR/dag i Australien. Brug værktøjer som BudgetYourTrip eller NomadList til at estimere udgifterne. Planlæg både de store oplevelser og de daglige udgifter for at undgå ubehagelige overraskelser undervejs.

7. Book de store oplevelser i god tid
Der er nogle ting, du simpelthen ikke vil gå glip af, så det er bedst at sikre dem tidligt – især på en rejse jorden rundt. Nogle bucket list-oplevelser kan ikke bookes i sidste øjeblik. Her er et par eksempler:
- Machu Picchu-tilladelser: Sælges ud flere måneder i forvejen.
- Bestigning af Kilimanjaro: Begrænsede daglige pladser.
- Campervans i New Zealand: De hurtige får de bedste priser.
8. Rejs let (45L eller mindre)
En 45L rygsæk kan medbringes som håndbagage hos de fleste flyselskaber – det betyder ingen gebyrer og ingen mistet bagage. Rejser du gennem flere forskellige klimaer? Drop det tunge vintertøj, pak i lag og køb det, du mangler, undervejs. Minimalisme er din bedste ven!
9. Tjek de lokale indrejsekrav
Visumregler kan være komplicerede. Nogle lande kræver ansøgning flere uger i forvejen, og du skal ofte fremvise visum, før du må gå ombord på internationale fly. Den bedste kilde til opdateret information er de officielle regeringssider, så du undgår at blive afvist ved grænsen og gå glip af en fantastisk oplevelse!

10 Køb en rejseforsikring
At rejse jorden rundt = uforudsigelighed. Sygdom, stjålet udstyr eller aflyste fly kan ødelægge din tur, hvis du ikke er dækket. Sørg for at være forsikret, og spring ikke vaccinationerne over! Vi tilbyder rejseforsikringer specielt designet til lange rejser – de dækker alt fra adventure-sport til mistet bagage. Det er en af de ting, du håber aldrig at få brug for, men når du gør, vil du være glad for, at du har den. Kontakt os for mere info!
11. Tjek dit helbred inden du rejser
Sundhed er måske ikke den mest spændende del af planlægningen, men det er en af de vigtigste. Inden du tager afsted, bør du booke en rejsekonsultation hos din læge for at få styr på vaccinationer og sundhedsanbefalinger. Tro os, du vil ikke sidde fast i sengen med en forebyggelig sygdom, når du kunne have været ude og opleve verden!
Og vi gentager: Spring ikke rejseforsikring over! En god forsikring dækker medicinske nødstilfælde, aflysninger og forsinkelser. Derudover bør du researche sundhedskravene for de lande, du skal besøge.
12. Undgå rejsestress
At rejse jorden rundt er ikke en sprint. Det lyder spændende at hoppe fra by til by hele tiden, men efter et stykke tid bliver du udmattet. Planlæg nogle dage uden faste planer – slap af på en café, binge en serie, eller bare tag det roligt. Langsommere rejser gør ikke bare din tur mere behagelig, men giver dig også mulighed for at opleve destinationerne på et dybere plan – ikke bare gennem en turist-tjekliste. Tro os, du vil have brug for pauserne!

Planlæg din egen jordomrejse
At rejse jorden rundt handler om frihed, men klog planlægning gør det til en uforglemmelig oplevelse. Brug disse tips til at rejse billigere, smartere og gladere. Vores rejsekonsulenter står altid klar til at hjælpe dig videre – for planlægning af eventyr er det, vi gør bedst!
Nu er det tid til at pakke tasken og jagte dine drømme!
Skriv til os