
Det siger vores kunder
Hvorfor KILROY?

Spar tid
Lad os tage os af alt det praktiske - planlægning, penge, budgetter, personlig data og evt. ændring af rejseplaner og tidspres. Vi sørger for at der er styr på alle detaljer.

Nødtelefon 24/7
Under grupperejsen har I vores support og støtte døgnet rundt, såfremt der opstår noget uventet på rejsen.

Personlig rejsekonsulent
I bliver tilknyttet en fast rejsekonsulent som skræddersyer jeres grupperejse. Få inspiration og forslag til program fx fagligt besøg på en fabrik, i en virksomhed eller på en skole.
Forslag til overnatning (vi har mange flere)






Fagligt program i Beijing
Godt at vide
Fagligt kompendium
Nødtelefon - Jeres sikkerhed under studieturen
De klassiske seværdigheder på jeres studietur til Beijing:
Den Himmelske Freds Plads
På en studietur til Beijing må I ikke gå glip af verdens største åbne plads (500 x 880 meter). Til den ene side er Mao Zedongs mausoleum, hvor det faktisk stadigvæk er muligt at se hans mumificerede krop. Køerne er lange uanset hvad tid på året eller dagen du vælger at komme. I den anden ende er indgangen til Den Forbudte By. Vi anbefaler at I forsøger at komme her lige før solopgang for at opleve den morgenlige flagceremoni – meget imponerende.
Den Forbudte By
Det kaldes Den Forbudte By fordi almindelige kinesere ikke måtte besøge den under Det Kineske Imperium. Da Imperiet i 1911 kollapsede blev dørene åbnet. Inden for murene er der masser af bygninger som tilsammen siges at indeholde 9999,5 værelser. Hvis I tager af sted tidligt om morgenen, kan I undgå at der er alt for mange mennesker, og I kan mærke atmosfæren fra de dage, hvor den Forbudte By var for kejseren, hans domstol, nærmeste venner og familie. Her er virkelig en fornemmelse af Kina af dengang, og stedet er generelt utroligt smukt og storslået, og bestemt et must på jeres studietur til Beijing.
Den Kinesiske Mur
Den Kinesiske Mur er verdens længste menneskeskabte konstruktion. Der er i virkeligheden tale om en række mure, som løber langs bjergvæggene i Taihang provinsen i det nordlige Kina over en strækning på 6400 kilometer. Har I mod på fysisk aktivitet på jeres studietur til Beijing og drømmer om udfordringer og teambuilding, anbefaler vi en vandretur på muren mellem Simatai og Jinshanling. Det er her de mest interessante dele af muren er, og landskabet rundt om er meget smukt.
Mings gravsteder
Mings gravsteder, som blev bygget mellem 1368 og 1644, tjener som gravsted for 13 af de 16 kejsere fra Ming-dynastiet. Den sti der fører til selve gravstederne, kaldes Den Hellige Vej. Det er en 800 meter lang sti med massive stenfigurer som bevogter de fleste af gravstederne – figurerne forestiller kameler, elefanter og krigere. Et parti af gravstederne er henfaldet, men den ældste af dem, Changling, er for nylig blevet restaureret og er i ganske god stand. På jeres studierejse til Beijing er det muligt at komme ind i kejserens underjordiske palads.
De Olympiske Leges stadions
De to stadioner, der blev bygget til De Olympiske Lege i 2008 er også værd at se på jeres skolerejse eller studietur til Beijing. Den største stadion kaldes Fuglereden, og du vil forstå hvorfor, når du ser den filtrede stålmasse som skaber det store stadion. Det nye stadion for vandsport kaldes Watercube, og det skinner smukt i turkis blå.
Derfor er Beijing ideel til en gruppe- eller studierejse
En studietur til Beijing giver en enestående mulighed for at opleve en kultur, der helt ned i sin grundvold er anderledes end den europæiske. Beijing er ikke som Chinatown i London eller New York fyldt med vestlige klichefyldte forestillinger om Kina. Det er en unik by, der varmt kan anbefales til en studietur eller grupperejse. I kommer til at opleve en charmerende blanding af moderne højhuse og de mest pragtfulde templer og bygninger fra kejsertiden. De store turistattraktioner i Beijing er Sommerpaladset, Muren og Den Forbudte By, men ud over disse historiske og æstetiske skatte, er Beijing frem for alt en handelsby. En studierejse til Beijing vil uden tvivl byde på uforglemmelige oplevelser i et land så fundamentalt anderledes fra det danske.
Hvorfor er Beijing så speciel? Mange af Kinas mest berømte seværdigheder ligger i eller omkring Beijing. Den gamle arkitektur i kontrast til den moderne dagligdag gør Beijing til en spændende destination. Byens historie går tilbage til 1000 år før Kristi fødsel, altså er byen mere end 3000 år gammel! I de såkaldte ’hutongs’ er det stadig muligt at få et glimt af det gamle, traditionelle Kina.
Overnatning på jeres studietur til Beijing
Det kan være svært at finde den bedste type indkvartering til en skolerejse eller studietur til Beijing. Hvor kan alle være sikre på at bo sammen? Er der WiFi på hotellet? Hvilke attraktioner ligger i nærheden? Det kan vi svare på. Vi kender Beijing og de bedste hoteller til en studietur til Beijing. Vi har testet og nøje udvalgt de bedste hoteller for grupper i Beijing. Se eksempler på gode hoteller til grupper på studietur til Beijing på kortet forneden (vi har mange flere muligheder). Kontakt os, og modtag et tilbud på de forskellige typer overnatning. På denne måde har I mulighed for at sammenligne priserne.