En chance for at styrke mine uddannelsesmuligheder
Jeg har i øjeblikket et sabbatår, og i den forbindelse besluttede jeg mig for at forsøge at gøre mine uddannelsesmuligheder endnu bedre, inden jeg søger ind på min bachelor næste sommer. Jeg er meget interesseret i business, og derfor har jeg valgt at tage 4 kurser indenfor faget på University of Sunshine Coast.
Navn: Oliver
Alder: 20
Jeg læser på: University of the Sunshine Coast (USC) i Queensland, Australien
Jeg studerer: Et semester på mit sabbatår
Jeg har følgende fag:
- Introduction to Marketing
- Introduction to Business
- Introduction to Management
- Principles of International Business
Disse fag giver mig mulighed for at prøve forskellige former for business-fag af, så jeg kan finde ud af, hvad jeg interesserer mig mest for, og dermed forhåbentlig nemmere træffe en beslutning omkring hvilken bachelor jeg skal søge ind på næste år. Derudover kan jeg med nogle af disse ECTS-point formentlig skippe et par fag i starten af min bachelor derhjemme.
Derfor valgte jeg at læse på USC
Jeg havde egentlig mange universiteter oppe at vende, da jeg skulle vælge, men i sidste ende valgte jeg University of the Sunshine Coast i Australien.
Grundene til at jeg valgte UniSC var, at det dels er et nyere universitet med nyere teknologi, det er et 'lille' universitet med kun 16.000 studerende, det er beliggende i et naturreservat og så ligger det tæt på strandene. Derudover tilbyder de et bredt udvalg af fede fag, og der er masser af lækre faciliteter, der sikrer dig de bedste forudsætninger for dine studier.
Derudover så har universitetet et stort fokus på de internationale studerende, og de gør meget ud af, at man føler sig velkommen og får den bedst mulige start. Der er orienteringsdage kun for de internationale studerende, og derefter en hel uges intro for alle de studerende på universitetet. Det giver folk masser af muligheder for at møde nye folk, og finde sig godt til rette og få nogle sociale relationer tidligt.
Nå ja, og hvem kan ikke lide, at der hopper kænguruer rundt på campus, når man prøver at studere udendørs?
Sådan fik jeg hjælp fra Education Abroad
Education Abroad hjalp mig sådan set med det hele, og det her semester i Australien var aldrig blevet til noget, hvis ikke jeg havde fået assistance.
Jeg skrev en mail til Education Abroad om min drøm om at studere i udlandet i et semester, og en af studievejlederne skrev så tilbage, og forklarede mig om forskellene på de forskellige lande, som jeg havde i tankerne. Ud fra de tanker jeg gik med, fik vi sammenlignet på kryds og tværs, og til sidst indsnævret feltet.
Jeg fik hjælp til hele ansøgningsprocessen og til at vælge mine fag. De klarede det meste af papirarbejdet også, og det eneste jeg skulle have styr på var egentlig at vælge fag, finde events jeg gerne ville være med til, finde bolig osv. Education Abroad hjalp mig så slutteligt også med at booke de rigtige flybilletter og med at finde den bedste rejseforsikring til mit ophold.
Vil du også have studievejledning?
Sådan bor jeg i Australien
Jeg bor på Unicentral, der er et studieboligkompleks. Det ligger 2 minutters gang fra UniSC, og jeg bor her med 2 australske piger og en australsk fyr. Vi har hvert vores soveværelse og badeværelse, og så deler vi køkken, stue og vaskefaciliteter.
Unicentral har masser af fine aktiviteter som f.eks. en swimmingpool, tennisbane, basketballbane, en pavilion med billardbord, TV, og så er de gode til at organisere sociale events.
Derudover er der sikkerhedsvagter 24/7, så de studerende kan følge sig trygge, ligesom der er en god reception, der altid kan svare på dine spørgsmål og så kan man få leveret pakker hertil, hvis man har brug for det.
Derfor er det fedt at studere i udlandet!
Der er mange gode ting ved at studere i udlandet, og hvis jeg skal fremhæve nogle af dem, må det være dét at bo i en fremmed kultur og et fremmed miljø, hvor jeg får mulighed for at møde mennesker fra hele verden. Det har indtil videre givet mig venner for livet, fået mig til at udvide min horisont og i øvrigt komme et pænt stykke udenfor min komfortzone.
Dét at bo i Australien og at være en del af den australske kultur og måde at leve på, har virkelig ændret nogle ting hos mig selv, ligesom det har givet mig en masse ting, jeg kan tage med tilbage til Danmark. Australien er virkelig et socialt og afslappet land, og det nyder jeg meget.
At møde nye mennesker fra hele verden, som jeg kan besøge en gang i fremtiden, og måske endda gøre brug af det netværk, jeg har bygget op her, er virkelig en unik mulighed at få. Derudover har jeg fået krydset mange grænser og fået et helt nyt blik på de ting, jeg værdsætter i livet. Jeg føler også, at jeg ved mere om mig selv i dag end jeg nogensinde har gjort før.
Når man studerer i udlandet er det også en mulighed for at rejse og opleve andre dele af Australien. Jeg gjorde meget for at være sikker på, jeg ikke faldt bagud i undervisningen, og dermed kunne få ekstra tid til at rejse rundt. Det har været meget anderledes at rejse rundt med folk fra andre dele af verden, end jeg har været vant til hidtil, og men det har virkelig også været sjovt!
Mit bedste råd til fremtidige internationale studerende
Mit råd til fremtidige studerende må være at overveje, hvad der er vigtigst for dig, når du studerer. Vil du helst bo i en stor by og have storby-viben omkring dig, eller vil du hellere have et mere afslappet område med natur og strande, og måske mere en form for ferie-vibe?
Derudover skal du overveje, hvad du forventer fra det universitet, du skal gå på - heriblandt deres indsats for at gøre det attraktivt for de internationale studerende.
Jeg overordnet utrolig taknemlig for min tid her, og for alle de mennesker jeg har mødt, de venner jeg har fået, og så selvfølgelig alle de oplevelser jeg har fået i dette fantastiske land.
UniSC har været det helt rigtige for mig; og jeg har nydt alle de muligheder som både Sunshine Coast og UniSC har givet mig, og så kan jeg kun anbefale at tage et semester på UniSC for alle, der elsker sommerferie-viben som mig.
Hvis du har fundet artiklen spændende, og gerne vil vide mere om studielivet på UniSC, har jeg også skrevet om 5 ting du skal prøve mens du studerer på UniSC. Der kan du også læse andre historier fra andre internationale UniSC-studerende.