Studietur til Canada


oplev Rocky Mountains på studieturen til Canada

Fly & hostel - 7 dage/5 nætter

København-Toronto t/r på økonomiklasse inkl. bagage 20 pers.
November-februar 5495,-
Marts-oktober 5495,-

Det siger vores kunder

Vi havde en super tur. Vi oplevede ingen problemer undervejs, og vi har været meget tilfredse med din indsats. Vi vil helt sikkert bruge KILROY fremadrettet.

Sofie M. P.,

Underviser på Uddannelsescenter Holstebro

Rejsebureau i topklasse med ansvarlighed og grundighed. Jeg har altid været ekstremt tilfreds med at arbejde sammen med KILROY. Der er tjek på det hele og en forståelse for, at man ønsker at lave rejserne billige.

Birgit ,

Ordrup Gymnasium

HVORFOR KILROY?

ikon for tidsbesparelse på studierejser til udlandet
Spar tid

Lad os tage os af alt det praktiske - planlægning, penge, budgetter, personlig data og evt. ændring af rejseplaner og tidspres. Vi sørger for at der er styr på alle detaljer på skolerejsen til Canada.

ikon for personlig rejsekonsulent på studieture til udlandet
Nødtelefon 24/7

Under studierejsen til Canada har I vores support og støtte døgnet rundt, såfremt der opstår noget uventet på rejsen.

skræddersyede studieture til udlandet
Personlig rejsekonsulent

I bliver tilknyttet en fast rejsekonsulent som skræddersyer jeres studietur til Canada. Få inspiration og forslag til program fx fagligt besøg på en fabrik, i en virksomhed eller på en skole.

Fagligt program i Canada

Gode råd

Om studieturen til Canada

Canada er et land med så storslået natur, at det kan tage pusten fra de fleste. Den canadiske natur er nemlig totalt overvældende, og hertil kommer at befolkningen er utroligt venlig og at storbyer som Montreal, Toronto og Vancouver er mere end almindeligt spændende. Husk at Canada er et af verdens største lande, større end USA. Forbered dig på lange afstande og nyd landskabernes og naturens storhed på studierejsen til Canada.

Gør jer selv den tjeneste ikke at forveksle Canada med USA, og sammenlign heller ikke canadierne med deres naboer mod syd! Canadierne er nemlig helt deres egne med deres egne traditioner og måder at leve og se verden på, der adskiller sig fra amerikanernes. Og de er stolte af det. Canadierne er søde, venlige og imødekommende, og får gerne en sludder med folk der besøger deres land, så hold jer ikke tilbage for lidt socialt samvær hvad enten I skal på et virksomhedsbesøg på studieturen til Canada eller nyde en middag på den lokale diner i landsbyen i ødemarken – I vil elske det.

Oplev Canadas fantastiske metropoler: Vancouver, Toronto og ikke mindst Montréal i den fransktalende del af landet, Quebec-provinsen, er klar til at erobre dit hjerte. Disse storbyer er alle livlige, fascinerende og tjekkede byder på alt, hvad dit storbyhjerte begærer. Den franske påvirkning i Montreal og den lidt mindre provinshovedstad Ottawa giver et helt særligt og anderledes touch, der ikke findes andre steder i Nordamerika.

Studietur til andre byer i Canada: Calgary, Halifax & Ottawa

Studietur til Calgary

Det er et stort element af det vilde vesten over Calgary. Calgary ligger på den flade højslette øst for Rocky Mountains, og rejser sig som et imponerende bagtæppe vest for byen. Calgary har en rigtig smuk placering, der gør byen til et godt udgangspunkt for ture op i Rocky Mountains, hvis I er til trekking på jeres studietur til Canada.

Byens gadenet består af snorlige firkanter, men selvom downtown er præget af glatte skyskrabere, gemmer der sig alligevel flere seværdigheder man skal opleve på en studietur til Calgary. Byen har flere spændende museer, der blandt andet handler om nybyggerne på prærien, naturvidenskab, m.m. Det er mere interessant og velformidlet, end det måske umiddelbart lyder.

Calgary er hvert år i begyndelsen af juli vært for The Calgary Stampede, der er et 10 dages langt rodeoshow, hvor alt hvad der kan kravle og gå inden for hesteopdræt kommer til byen. En fantastisk begivenhed at opleve fra første parket, hvis I er til den slags. I skal dog vide, at priserne på overnatning i Calgary skyder kraftigt i vejret omkring arrangementet. Normalt er det ikke til at opdrive et hotelværelse i Calgary under det 10 dage lange show.

Studietur til Ottawa

Måske I ønsker en studietur til hovedstaden Ottawa på jeres studietur til Canada. Ottawa er en kompromis-hovedstad. Da Canada i slutningen af 1850'erne skulle have en hovedstad og placeringen skulle udvælges, røg alle favoritterne i svinget, og i stedet løb den dengang beskedne lilleby med sejren, og blev udnævnt til hovedstad. Den lå nemlig godt i forhold til de store konkurrenter.

Selve Ottawa downtown er præget af de mange statslige administrationsbygninger, der ligger placeret langs byens vinkelrette gadenet. Mest karakteristisk er parlamentet, der ligger højt placeret i landskabet. Fra parlamentets markante tårn er det en fin udsigt over Ottawa-floden og Hull på den anden siden af floden.

Hvis I er på studietur i Canada over sommeren og befinder jer i det østlige Canada, så overvej at lægge vejen forbi Ottawa på Canada Day. Canada Day fejres den 1. juli hvert år. Dagen minder en del om amerikaneres 4. juli, og afsluttes også med gigantiske festfyrværkerier. Hvis hovedstaden Ottawa er en destination på jeres studietur til Canada så kontakt os og modtag priser.

Studietur til Halifax

Halifax er hovedstad i provinsen Nova Scotia, der næst efter Newfoundland ligger længst mod øst i Canada. Provinsen er utroligt naturskøn med masser af klippekyst og små fiskerbyer. Fiskeri er stadig et helt centralt element i Nova Scotia, og provinsen er bl.a. verdens største eksportør af hummer. Måske dette er i fokus på jeres studietur til Canada.

Halifax bragede ind på den internationale scene i 1917. Helt bogstaveligt. Byen var nemlig vidne til verdens hidtil største menneskeskabte eksplosion, da et krigsskib lastet med sprængstof kolliderede med et andet skib, og udløste en gigantisk eksplosion. 2.000 mennesker blev dræbt, 10.000 såret og 25.000 blev gjort hjemløse, da mange af Halifaxs huse blev blæst omkuld af trykbølgen. Eksplosionen var så kraftig, at vinduer blev blæst ind op til 80 kilometer fra byen.

På den modsatte side af havneløbet ligger nabobyen Dartmouth, som er forbundet med Halifax med to karakteristiske hængebroer. Hovedparten af seværdighederne i området ligger dog på Halifax-siden. Hvis Halifax er en destination på jeres studietur til Canada, så kontakt os og modtag priser.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.